PIXLPARK (Den Digitale Legeplads)
Projekt indsendt af Roskilde Kommune
Områdetypologi: Ny bydel
Rådgivere: Bymusen Digital Kommunikation samt Alexandra Instituttet
Anlæsgøkonomi: kr. 2.900.000,-
Bevilling fra EN GOD OMVEJ: kr. 2.000.000,-.
Projektet er placeret på hovedstrøget, Rabalderstræde, i Roskildes nye kreative bydel Musicon, og har fokus på leg og bevægelse fremkaldt vha. fysiske og digitale elementer/tiltag. Projektet består af: DAILY MOVE – 365 bevægelser, der er en daglig opfordring til at lave en sjov bevægelse formidlet via QR koder til mobiltelefonen, BRAIN – den digitale byggelegeplads, hvor unge kan vise deres it-talenter med fokus på bevægelse, HEART – den centrale plads med en siddeinstallation til ophold, leg og parkour og med en Open Air zone, hvor en projektion på skiftende vis inviterer til bevægelse, PULSE – danseinstallationen (DigiDance), der er en interaktiv dansesampler med fokus på dans via tempo, rytmik og koordination samt BREATH - gyngeinstallation (SwingScape), der er en stemningsskabende gynge, som kan bruges af op til 10 personer ad gangen.
Desuden indeholder projektet etablering af RUN – en lokal online løbeklub i forbindelse med Musicons allerede eksisterende løberute, EXPLORE, der er en audiovisuel oplevelsestur bygget op som en QR-baseret skattejagt, samt IMPULSE, en hjemmeside – et community – der ligger bag den digitale legeplads og giver mulighed for at fortsætte, udvide og udvikle den digitale legeplads derhjemmefra.
Se projektforslaget her og tegningsmaterialet her
Nyheder
5. oktober 2011
Invitation til åbning af PIXLPARK

Danseinstallationen DigiDance blev testet på årets Roskildefestival
(Foto: Rune Wehner)